Musikanterhuset
Musikanterhuset
Kunstnerrefugiet på Langeland
Musikanterhuset er for dig, der søger arbejdsro til dit næste kunstprojekt, eller søger inspirerende fællesskab med andre kunstnere.
Beliggende midt i den smukke slotsby Tranekær er Musikanterhuset et roligt åndehul for kunstnere indenfor alle områder, der har brug for inspiration, arbejdsro og tid væk fra hverdagen.
Om Musikanterhuset
Musikanterhuset er opført i 1765 og oprindeligt brugt til at huse de musikere, der spillede for hoffet på Tranekær. Huset er nu delt i tre, hvoraf den ene del på 115 kvm. er Kunstnerrefugiet Musikanterhuset.
Huset består af tre soveværelser med i alt seks sovepladser med mulighed for ekstra opredninger. Derudover består huset af stue, køkken, bryggers og badeværelse.
I haven er der en hyggelig, overdækket terasse, en vild have med blomster og en pavillion, hvor sommeraftnerne kan nydes.
Tranekær og området
Tranekær er en landsby på det nordlige Langeland. Med det imponerende Tranekær Slot hævet over byen har Tranekær tidligere været Langelands magtcentrum. Musikanterhuset ligger midt i landsbyen, som nabo til Tranekær Kro og Sukkerfabrikken, der har konference- og koncertmuligheder.
I slotshaven finder du kunstparken Tickon, og Nordeuropas fineste medicinhaver er også et besøg værd.
Byen har også flere specialbutikker, et galleri og et museum for souveniers.
Priser og perioder
Ønsker du at ansøge om et refugieophold gøres dette under fanebladet 'Ansøg'. Her bedes du kort redegøre for dit kunstneriske virke og dit projekt, samt hvilke periode du har mulighed for at arbejde på Langeland. Alle typer kunstnere er velkomne til at ansøge.
I efteråret 2022 samarbejdes med fagforbundet Autor, der fordeler ni ugers refugium til deres medlemmer.
Pris pr. uge: 2.200 kr.